Alfa Romeo er en italiensk bilproducent med over 100 år på bagen. Firmaet hedder formelt set Alfa Romeo Automobiles S.p.A., og i daglig tale bliver det også tit blot kaldt Alfa.
Oprindeligt blev firmaet stiftet under navnet A.L.F.A., som var en forkortelse for Anonima Lombarda Fabbrica Automobili. A.L.F.A. blev grundlagt i 1910 i den italienske by Milano, og i dag ligger Alfa Romeos hovedsæde fortsat der.
Allerede fra 1911 begyndte Alfa Romeo at engagere sig i racerløb, og det italienske eksklusive firma har da også et omdømme for især at fremstille forholdsvis dyre sportsvogne.
Fra 1932 og frem til 1986 var Alfa Romeo ejet af et italiensk statsligt holdingselskab ved navn Istituto per la Ricostruzione Industriale. I 1986 blev bilproducenten dog overtaget af Fiat-koncernen, og fra 2007 – 2011 blev der under Fiat Group Automobiles S.p.A. fremstillet hele 130.000 Alfa Romeo biler.
I de følgende afsnit finder du en oversigt over Alfa Romeos mest kendte modeller samt de modeller, som er i produktion i øjeblikket.
Alfa Romeo Giulietta er en af producentens ældre modeller, som har udviklet sig meget igennem flere årtier.
Alfa Romeo Giulietta og Giulietta II bliver stadig fremstillet, og det er en bil, som særligt fokuserer på funktionalitet, design og høj sikkerhed.
Alfa Romeo 159 blev fremstillet fra 2005 – 2011 og var afløseren fra den populære forgænger Alfa Romeo 156.
159’eren blev produceret som både sedan og stationcar eller sportswagon og med såvel diesel- som benzinmotorer. Der findes fortsat mange 159’ere på brugtmarkedet.
Alfa Romeo Giulia var en af de modeller fra den italienske bilproducent, som blev udviklet og fremstillet over flest år. Alfa Romeo Giulia fra den oprindelige 105-serie blev lavet fra 1962 og frem til 1978.
I 2015 blev det annonceret, at Alfa Romeo igen ville bringe den gamle klassiker frem i et nyt og tidssvarende design. Den nye model hører til i mellemprisklassen for Alfa Romeos aktuelle modeller.
Foruden de tre førnævnte modeller har Alfa Romeo også brilleret med en række andre kendte modeller.
Herunder ser du en liste over nogle af de mest kendte og velrenommerede modeller fra Alfa Romeo gennem tiden:
De aktuelle modeller fra Alfa Romeo er hhv. Alfa Romeo MiTo, Alfa Romeo Giulietta, Alfa Romeo 4C, Alfa Romeo Giulia og Alfa Romeo Stelvio. Du kan læse mere om nogle af disse modeller længere nede på siden.
Alfa Romeos første logo blev skabt i 1910 – samme år, som firmaet åbnede op for de første produktioner. Logoet blev designet af den italienske grafiker Romano Cattaneo.
Cattaneo var i sin fremstilling af logoet inspireret af Viscontifamiliens våbenskjold, som netop indebar det røde kors på hvid baggrund samt den ikoniske biscione, som er slangen, der æder et menneske på logoet.
Designeren Giuseppe Merosi hjalp med at få integreret Milanos byvåben i logoet. Det blev til det originale runde logo, som er omkranset af en blå ring.
Senere hen blev der også tilføjet en laurbærkrans, som omkransede resten af logoet. Denne blev integreret, da Alfa Romeo i 1925 vandt det allerførste verdensmesterskab i racerløb for automobile køretøjer – dét, som vi i dag kender som Formel 1.
I Danmark findes der en officiel Alfa Romeo fanklub, som går under det meget passende navn Alfa Romeo Klub Danmark.
Alfa Romeo Klub Danmark består af tre forskellige geografiske afdelinger, som fungerer selvstændigt hver for sig grundet historiske og praktiske årsager. De tre afdelinger udgøres således af hhv. Sektion Jylland, Sektion Fyn og Sektion Sjælland, hvor sidstnævnte også omfatter Lolland-Falster.
Afdelingerne arbejder dog alligevel sammen om en række forskellige opgaver og arrangementer, og hvis du er medlem af klubben, har du fri adgang til arrangementer i alle tre afdelinger.
OBS: Du behøver ikke at eje en Alfa Romeo for at være med i klubben, så længe du har en stærk interesse for det italienske bilmærke.
Alfa Romeo er som bekendt berygtet for at lave dyre sportsbiler. Dog har de også en række mere eller mindre almindelige hverdags- og familiebiler i deres udvalg, hvormed du ikke behøver at være millionær for at være med som bilejer.
Vi har samlet de vejledende priser for Alfa Romeos fem aktuelle biler i 2019 til dig herunder. Priserne er inkl. moms og tager udgangspunkt i mindstepriserne uden ekstraudstyr (på nær det ekstraudstyr, som er inkluderet i motormodellens standardudstyr).
#1 – Alfa Romeo Giulietta
Pris for en Alfa Romeo Giulietta 2018 med benzinmotor:
Pris for en Alfa Romeo Giulietta 2018 med dieselmotor:
#2 – Alfa Romeo Giulia 2019
Pris for en Alfa Romeo Giulia 2019 med benzinmotor:
Pris for en Alfa Romeo Giulia 2019 med dieselmotor:
#3 – Alfa Romeo Stelvio 2019:
Pris for en Alfa Romeo Stelvio 2019 med benzinmotor:
Pris for en Alfa Romeo Stelvio 2019 med dieselmotor:
#4 – Alfa Romeo Giulia Quadrifoglio 2018
Pris for en Alfa Romeo Giulia Quadrifoglio 2018 med benzinmotor:
#5 – Alfa Romeo Stelvio Quadrifoglio 2019
Pris for en Alfa Romeo Stelvio Quadrifoglio 2019 med benzinmotor:
Model | Årgang | Krydsmål | ET Mål | Centerhul | Bolt/Møtrik |
---|---|---|---|---|---|
Alfa Romeo 145 | 1994 - 2000 | 4 x 98 | 43 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo 146 | 1994 - 2000 | 4 x 98 | 43 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo 147 | 2001 - 2010 | 5 x 98 | 37,5 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo 155 | 1992 - 1997 | 4 x 98 | 49,5 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo 156 | 1997 - 2005 | 5 x 98 | 41,5 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo 156 Sportwagon | 2000 - 2007 | 5 x 98 | 35 | 58,1 | M12x1,25 |
Alfa Romeo 159 | 2005 - 2011 | 5 x 110 | 41 | 65,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo 164 | 1988 - 1998 | 4 x 98 | 45 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo 164 3,0 V6 | 1993 - 1998 | 5 x 98 | 40 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo 164 Q4 4×4 | 1993 - 1998 | 5 x 98 | 40 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo 166 | 1998 - 2006 | 5 x 108 | 41 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo 33 | 1987 - 1994 | 4 x 98 | 45 | 58,6 | M12x1,50 |
Alfa Romeo 4C | 2013 - | 5 x 110 | 38 | 65,1 | B14x1,50 |
Alfa Romeo 75 | 1985 - 1992 | 4 x 98 | 45 | 58,6 | M12x1,50 |
Alfa Romeo 75 V6 | 1987 - 1992 | 5 x 98 | 40 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo 8c | 2007 - 2010 | 5 x 110 | 36 | 65,1 | M14x1,50 |
Alfa Romeo 8C Competizione | 2007 - 2010 | 5 x 110 | 36 | 65,1 | M14x1,50 |
Alfa Romeo 90 | 1984 - 1988 | 4 x 98 | 45 | 58,6 | M12x1,50 |
Alfa Romeo 90 | 1987 - 1990 | 5 x 98 | 45 | 58,6 | M12x1,50 |
Alfa Romeo Alfasud | 1971 - 1983 | 4 x 98 | 45 | 58,6 | M12x1,50 |
Alfa Romeo Alfetta | 1972 - 1984 | 4 x 98 | 45 | 58,6 | M12x1,50 |
Alfa Romeo Alfetta GT | 1972 - 1987 | 4 x 98 | 40 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Arna | 1983 - 1987 | 4 x 98 | 39 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Berlina | 1967 - 1977 | 4 x 108 | 38 | 70,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Brera | 2006 - 2010 | 5 x 110 | 41 | 65,1 | B14x1,50 |
Alfa Romeo Crosswagon Q4 | 2004 - 2007 | 5 x 98 | 41 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Giulia | 1962 - 1978 | 4 x 108 | 38 | 70,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Giulietta | 1954 - 2010 | 4 x 98 | 45 | 58,6 | M12x1,50 |
Alfa Romeo Giulietta II | 2010 - | 5 x 110 | 41 | 65,1 | M12x1,25 |
Alfa Romeo GT | 2004 - 2010 | 5 x 98 | 41 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo GTV | 1974 - 1981 | 4 x 98 | 45 | 58,6 | M12x1,50 |
Alfa Romeo GTV | 1982 - 1995 | 5 x 108 | 45 | 58,6 | M12x1,50 |
Alfa Romeo GTV | 1996 - 2004 | 5 x 98 | 35 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo GTV V6 | 1983 - 1987 | 5 x 98 | 35 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Junior | 2008 - | 4 x 98 | 40 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Mito | 2008 - | 4 x 98 | 42 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Mito 1,4 Sport | 2008 - | 4 x 98 | 39 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Mito 1,6 JTDm Sport | 2008 - | 4 x 98 | 39 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Spider | 1966 - 1993 | 4 x 108 | 45 | 58,6 | M12x1,50 |
Alfa Romeo Spider | 1995 - 2006 | 5 x 98 | 45 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Spider V6 | 1995 - 2006 | 5 x 98 | 30 | 58,1 | B12x1,25 |
Alfa Romeo Sprint | 1976 - 1989 | 4 x 98 | 45 | 58,6 | M12x1,50 |
Alfa Romeo Stelvio | 2017 - | 5 x 110 | 31 | 65,1 | B12x1,25 |