Rigtig mange af os bruger vores bil meget, og for manges vedkommende starter de motoren hver eneste dag. Jo mere du bruger din bil, des vigtigere er det naturligvis at holde bilen godt kørende – blandt andet ved hjælp af hyppige reparationer og serviceeftersyn. Reparation af biler er dog ikke kun reparation af biler – termen dækker over rigtig mange ting, og det kan godt være svært at finde hoved og hale i det vigtigste.
Netop derfor har vi sammensat denne guide. Guiden er til dig, som gerne vil passe på din bil og i den forbindelse blive klogere på, hvordan du bedst muligt gør det.
Vi forsøger at besvare spørgsmål som ”hvordan finder jeg det bedste værksted til min bil?”, ”hvilke fejl skal jeg have repareret med det samme, og hvilke kan vente?” og ”hvor mange penge skal jeg sætte af til bilreparationer på et år?”.
Bemærk at denne artikel er en generel guide til at håndtere bilreparationer bedst muligt. Vi har også mere specifikke artikler, hvis du har et bestemt behov som f.eks. tandremsskift eller udskiftning af bremser osv. Se oversigten her:
Læs med her og bliv meget klogere på, hvordan du kan passe på din bil.
Ligesom med så mange andre ting kan man ikke opstille en endegyldig formel for, hvordan du passer bedst på din bil, hvor tit den skal på værksted, hvilke skader der skal repareres eller reparationspriser. Du bruger nemlig din bil på din måde og til dit behov, og det kan ikke nødvendigvis sammenlignes med din nabos situation.
Derfor er det naturligvis vigtigt, at du til hver en tid tager udgangspunkt i dig selv, din egen bil og din egen situation. Gør du det, samtidig med at du følger vores rettesnore, kan det ikke gå helt galt.
Når det så er sagt, er der selvfølgelig en række tommelfingerregler, som du kan følge og på den måde være på den sikre side. Jo mere du bruger din bil, des vigtigere er det, at bilen holdes ajour. Det siger sig selv. En anden tommelfingerregel er også, at du skal være meget opmærksom på, hvordan din bil har det, inden du og din familie skal på en eventuel køreferie.
Din bil ”vænner sig” nemlig til den måde, du bruger den på til hverdag. Kører du eksempelvis altid den samme strækning til og fra arbejde hver dag, vænner bilen sig til det. Sætter du dig pludselig ind i samme bil og kører til Sydfrankrig, er det en god idé at få den forbi værkstedet inden afgang. Der kunne jo være et eller andet under opsejling, som du ikke selv kan se.
Nu melder næste spørgsmål sig måske. Hvem skal du få til at reparere din bil, når uheldet er ude? Det ser vi lidt nærmere på i næste afsnit.
Er du en af de typer, som ikke vil bruge tid på research, og som bare vil have tingene ordnet hurtigst muligt? Hvis ja, skal du ikke frygte. Du kan naturligvis sagtens få repareret din bil på det første og bedste værksted, du finder. Måske kan du endda også være heldig at få det til en nogenlunde pris. Men alt godt kommer som bekendt til den, som venter, og således forholder det sig altså også i dette tilfælde. Jo mere du researcher, des større chancer har du for at finde det allerbedste sted til den allerskarpeste pris.
Der er særligt tre ting, du skal være opmærksom på, når du vælger det værksted, som skal servicere eller reparere din bil. De kommer her.
Rigtig mange værksteder har forskellige ekspertiser og dermed forskellige bilmærker, som de er specialister i. Når et værksted er specialiseret i ét eller flere mærker, betyder det hovedsagligt to ting.
Den ene ting er, at de har erfaring med lige præcis det mærke, og at du dermed kan forvente en ekspertbehandling af din bil; uanset om der er tale om en større reparation eller om mindre lakskader.
Den anden ting er, at de typisk har let ved at skaffe reservedele til lige netop dit bilmærke. Det giver dig både en hurtigere og garanteret også billigere service i sidste ende.
Ligesom på alle andre områder varierer priserne på bilreparationer enormt meget, og derfor kan det altså godt betale sig at bruge lidt tid på at finde det helt rigtige værksted. Priserne på reparationerne kan variere af mange forskellige årsager, og nogle af dem har vi listet her:
Lige her kan du læse mere om den store prisvariation på bilreparationer.
Et absolut kvalitetsstempel for et værksted kan være, hvorvidt de er en del af en kontrolordning. En kontrolordning er en ordning, hvor en tredjepart kommer på uanmeldt besøg hos værkstedet og sikrer, at de lever op til alle gældende krav. Det er i sig selv en kvalitetsstempling af den service, de yder på din bil.
Når du køber en ny opvaskemaskine, er der ofte et par års garanti. Sådan kan det også forholde sig, når du får din bil repareret. Der er dog langt fra altid garanti på reparation og reservedele, og det er endnu en af de ting, du skal være opmærksom på.
Der skelnes mellem garanti på reservedele og på selve det udførte arbejde; eksempelvis reparationen af den dybe ridse i bilen eller udskiftningen af en lille dingenot i motoren. Spørg derfor altid det givne værksted, om der er garanti på deres arbejde eller på de reservedele, de bruger.
Langt de fleste bilejere har haft en eller anden form for skade på sin bil. Der er dog stor forskel på skadens omfang og dermed også på vigtigheden i, at det bliver repareret med det samme. Ofte er de såkaldte hverdagsskader som ridser i lakken – også selvom det er dybe ridser – stenslag, lakskader og buler ikke skader, som pinedød skal fikses lige med det samme. De påvirker som sådan ikke bilen og dens køreevne eller sikkerhed.
Opstår der derimod skader på bilen – enten akutte skader eller slidskader – som involverer bremser eller motor, er det yderst vigtigt, at du får bilen repareret med det samme. De ting, som på nogen måde påvirker bilens sikkerhed og køreevne, betragtes som akutte, og det er din pligt at reagere på dem med det samme.
Netop sådanne akutte skader er hele grunden til, at det som nævnt er en god idé at få gennemtjekket bilen, inden du tager på køreferie mod syd eller nord. Det er altid irriterende, at bilen går i stykker, men det er altså betydeligt mere irriterende, når det sker i udlandet. Her er du typisk meget mere på udebane, og når det kommer til værksteder og priser, kan du ikke vælge og vrage. Sørg derfor for at vedligeholde din bil og få den synet regelmæssigt; så mindskes risikoen for de langsomt opståede skader, som bliver akutte, når de viser sit grimme ansigt.
Lad os være ærlige. Det er typisk priser og økonomi, som afgør vores valg af værksted. Vi bliver bare draget af de lave priser og gode tilbud, men lige præcis på bilområdet følges kvalitet og pris tit ad. Når det så er sagt, er det bestemt muligt at få en rigtig god pris på din næste reparation.
Vi anbefaler dig altid at hente forskellige tilbud, inden du beslutter dig for, hvilket værksted der skal have opgaven. Ved at indhente flere tilbud tvinger du dig selv til at sætte dig lidt ind i markedet, og du vælger ikke bare det første og bedste.
Dernæst kommer selvfølgelig den betragtelige fordel, der ligger i, at du frit kan plukke det bedste tilbud, som du får ud af prissammenligningen. Kontakt eksempelvis tre værksteder og spørg helt konkret, hvad de tager for din konkrete opgave. Måske vælger du det billigste sted. Måske finder du ud af, at faktorer som kvalitet eller kontrolordninger er vigtigere for dig.
Når du skal have din bil repareret, så anbefaler vi at bruge en tjeneste til at få tilbud flere steder fra.
Bemærk at denne artikel er en generel guide til at håndtere bilreparationer bedst muligt. Vi har også mere specifikke artikler, hvis du har et bestemt behov som f.eks. tandremsskift eller udskiftning af bremser osv. Se oversigten her:
Så er vi igennem vores guide til, hvordan du får den bedste, billigste og mest tilpassede service og reparation af din bil. Vi håber, du blev klogere, og at du er blevet klædt på til at passe bedst muligt på din bil.