Navigation

De fleste bilejere anvender bilen til at køre mange kilometer. De fleste bilejere ved også, at en GPS-tracker er uundværlig, idet den hjælper os med at navigere. Dette er anvendeligt på de ruter, du ikke har kørt før, og hvor du derfor ikke kender vejen. Du sparer tid, da du ikke skal kigge på diverse kort – og du farer heller ikke vild. En GPS-tracker er dermed hurtigt tjent ind igen. Der findes et væld af GPS-trackere på markedet, og derfor kan det være svært at vælge. De mest populære typer er Garmin og TomTom, men der findes også mange andre gode GPS-trackere.

Ønsker du at blive klogere på navigation og GPS til bilen, skal du bare fortsætte med at læse her. Vi fortæller dig nemlig alt det, du skal vide om GPS-trackere til biler.

Læs mere om GPS fra TomTom her.

Hvad står GPS for?

GPS er en forkortelse for Global Positioning System. I daglig tale omtales det altså som GPS eller navigation. En GPS-tracker er udviklet af det amerikanske forsvarsministerium, og det er også dem, der administrerer det. Helt konkret er en GPS et satellitbaseret radionavigationssystem, der gratis stilles til rådighed for alle. Herigennem kan tid, fart og position trackes hele døgnet – både i luften, til vands og på jorden. Det kan alt sammen trackes på trods af vejr og placering. Det fantastiske er, at signalerne til GPS-trackere kan anvendes uanset antallet af brugere.

Alle satellitter udsender signaler til udstyr på jorden. Når GPS-modtagerne på jorden skal modtage signalet, er det vigtigt, at de har uhindret adgang til signalet fra satellitterne. Derfor bruges de kun udendørs, og de fungerer bedst i uforstyrrede omgivelser. Det betyder, at områder nær høje bygninger og skovområder kan have et knap så godt signal. En GPS-modtager udsender ikke signaler eller lignende selv, men fungerer kun som en passiv modtager. Du kan bestemme din placering verden over på grund af GPS-systemets satellitnetværk.

GPS og navigation til bil

Et af de mest populære steder at anvende en GPS-tracker er i en bil. På den måde er du sikker på, at du kører til det rette sted. Du kan derfor køre trygt ud i trafikken. Når du kører i bil med GPS-tracker, er det vigtigt, at du ved, hvor du er på ruten, og hvordan du finder destinationen. Den er ligeledes med til at fortælle dig, hvor lang tid det vil tage at nå destinationen. Det er klart en hjælpende hånd, når det kommer til planlægning – uanset om det er i privat eller arbejdsmæssig sammenhæng.

Mange nyere biler har allerede navigation installeret. Det er smart, da GPS’en dermed er en del af bilens design. Dog er det langtfra alle biler, der har dette ekstra udstyr installeret. Her kan du dog nemt købe en GPS selv og anvende i bilen, eller du kan bruge din mobiltelefon. Uanset hvad du vælger, er det en god idé at købe en holder til GPS’en. Sidder den fysiske GPS eller din mobiltelefon fastmonteret i bilen, er det nemlig lovligt at benytte den under kørsel. Bruger du din mobiltelefon som GPS, uden at den er fastmonteret i bilen, må du gerne køre efter vejledningen – men du må altså ikke foretage ændringer på skærmen undervejs.

Det er dog en fordel at købe en GPS frem for blot at anvende mobiltelefonen. En rigtig GPS har nemlig en mere avanceret software end GPS’en i mobiltelefonerne. Derfor kan du bl.a. få besked om vejarbejde, uheld, kødannelser og meget mere med en rigtig GPS. Køber du en reel GPS, er det vigtigt, at du opdaterer den løbende. En almindelig GPS vil nemlig ikke blive opdateret automatisk modsat GPS på mobilen. Det betyder, at du uden opdateringer ikke har de nyeste informationer omkring ruter, veje, rundkørsler og lignende.

Ofte kan du via din GPS også få information om nærliggende områder. Det betyder, at du nemt kan søge efter nærmeste tankstation, hæveautomat, restaurant osv. Dette er virkelig praktisk – især i områder, som du ikke kender til.

Læs mere om reglerne for brug af håndholdt mobil på DR’s hjemmeside.

Hvilken GPS skal du vælge?

Der findes som sagt et væld af forskellige GPS-trackere på markedet i dag. De mest dominerende på det danske marked er TomTom og Garmin, men alene disse to producenter sælger et utal af enheder. Alle former for GPS-trackere er anvendelige til navigation under kørsel, men der er alligevel nogle parametre, du med fordel kan lægge vægt på.

Det er væsentligt, at du får et overskueligt og nemt overblik over navigationen på motorveje og landeveje. Men du kan også få en masse gode værktøjer, der gør køreoplevelsen endnu bedre. Du kan f.eks. få:

  • Stemmestyring
  • Europakort
  • Danmarkskort
  • Verdenskort
  • Opdateringer om aktuel trafik
  • Avanceret vognbaneskift.

Med alle disse muligheder er det nødvendigt, at du overvejer dine behov nøje. Skal GPS-trackeren anvendes i Danmark, Europa eller et andet sted i verden? Vil det være en hjælp for dig at få informationer om vognbaneskift eller aktuel trafik? Når du har fundet ud af dine behov, er det meget nemmere at vælge den korrekte GPS-tracker. I din søgen efter GPS-trackere på markedet skal du læse om GPS’ens specifikationer og beskrivelser for netop at blive klogere på, hvad den enkelte GPS kan.

Du kan få GPS-trackere i mange forskellige prisklasser. Derfor skal du også tænke pris ind i valget af GPS. Har du et stort behov for en avanceret GPS og plads i budgettet til at bruge 4.000 kroner på den? Eller er dit behov så lille, at du sagtens kan nøjes med at købe en GPS-tracker til 700 kroner? Det er surt at bruge mange penge på en GPS, hvis du alligevel ikke bruger de indbyggede funktioner. Samtidig er det også surt at købe en GPS, som ikke indeholder de ting, du har behov for. Sørg derfor for både at overveje dit behov og budget, inden du køber din næste GPS-tracker.

Læs mere om GPS fra Garmin her.

Planlægning af navigation gennem Krak og Google Maps

Dog er det ikke kun bilister, der drager nytte af GPS-trackere. Er du f.eks. til fods eller på cykel, kan en GPS-tracker ligeledes guide dig til din ønskede destination. Her anvender de fleste deres mobiltelefoner som GPS ved at anvende nogle af markedets gratis navigationstjenester. Her er det især Krak og Google Maps, der anvendes i flæng – både af cyklister, fodgængere og bilister

Google Maps

Du kan gratis anvende Google Maps som navigation ved at hente appen. Når du har hentet appen, skal du åbne den på din telefon eller din tablet. Tryk på kortet, eller søg efter det sted, som du ønsker at besøge. Klik nederst til venstre på ”Rutevejledning” og dernæst på ”Udfør.” Vælg, hvorvidt du ønsker at transportere dig på en af følgende måder:

  • I bil
  • Til fods
  • Med offentlig transport
  • På cykel
  • Med taxa.

Du vil nu få vist den mest optimale rute til din destination. Google Maps udarbejder rutevejledninger, som er baseret på realtidens trafikoplysninger. Derfor får du altså den mest optimale rute på nuværende tidspunkt. Den optimale rute er markeret med blå. Ønsker du at tage en anden rute – den markeret med grå – klikker du blot på denne rute. Her vil du også få et estimat på, hvor lang tid denne rute vil tage. Tryk nu på ”Start”, og kør afsted. Når du når din destination, eller hvis du ønsker at annullere navigationen, klikker du blot på ”Luk” nederst til venstre.

Har du brug for at tilføje flere stop på din rute, kan dette sagtens lade sig gøre med Google Maps. For at gøre dette skal du blot klikke på ikonet med tre prikker samt klikke på ”Tilføj stop” øverst til højre. Det er muligt at tilføje helt op til ni stop på ruten. Når du er færdig med at tilføje de ekstra stop, trykker du blot på ”Udfør.”

Krak

Du kan også få gratis navigation ved at anvende Krak. Her går du ind på krak.dk eller henter Kraks app, der hedder Krak – Søg, Opdag, Del. Ønsker du navigation med en GPS-tracker under din kørsel, skal du også downloade appen Krak Navigation – offline GPS. Denne app er ligeledes gratis. Anvender du Kraks hjemmeside, skal du klikke på ”Ruteplan.” Derefter indtaster du din startposition ved ”A” og din slutdestination ved ”B.” Når du har gjort dette, klikker du på ”Vis ruten.”

Krak vil sørge for at finde den hurtigste og mest optimale rute til din destination. Du kan se, hvor mange kilometer ruten er, og hvor lang tid turen tager. Det smarte er, at du nemt kan udskrive rutevejledningen, så du kan medbringe den på turen. Du kan også tilføje ekstra destinationer til din rute. Det gør du ved at klikke på ”Via” samt indtaste den ønskede destination.

Synes du, at det er bøvlet med en vejledning på denne måde, er Kraks app et bedre alternativ for dig. Her får du både navigation til online og offline brug. Derudover får du også brugbare kortrapporter. Kortrapporterne inkluderer information om:

  • Trafik
  • Politi
  • Ulykke
  • Fartkontrol
  • Fare
  • Vejarbejde
  • Kortfejl

Kraks rutevejledninger er både tilpasset til bil, kollektiv trafik og cykling. Derfor vælger du blot den type vejledning, du har brug for.

GPS-tracking – vær sikret mod tyveri

GPS anvendes faktisk ikke kun til at finde vej. Et relativt nyt fænomen hos diverse forsikringsselskaber er nemlig dukket op, og dette kaldes GPS-tracking. Ved GPS-tracking bliver der installeret en tracker via GPS i din personlige bil. Denne tracker vil ved tilfælde af tyveri sende en alarm til en kontrolcentral. derefter kan centralen hjælpe dig med at finde bilen igen gennem GPS-sporing. Det er supersmart og er altså et rigtig godt værktøj mod tyveri.

Nogle forsikringsselskaber kræver, at bilen installeres med GPS-tracking, før kaskoforsikringen vil dække. Dette gælder typisk ved biler af meget høj værdi, idet disse biler i højere grad udsættes for tyveri. Det er dog ikke kun for forsikringsselskabet skyld, at mange vælger at installere GPS-tracking i deres bil, men også for deres egen. GPS-trackeren giver ro og sikkerhed, fordi du selv kan overvåge din bil. Holder du parkeret i et udsat område, kan du typisk via en app på din mobiltelefon se, om bilen fortsat holder parkeret det korrekte sted.

Derudover er der også mange udbydere af GPS-tracking, der tilbyder deres kunder at få tilsendt besked om alarm via e-mail eller sms. Går alarmen på bilen, vil du altså få besked direkte på din mobiltelefon, hvorefter du hurtigt kan reagere og komme ud til din bil. Nu vil tyvene altså ikke kun blive chokeret over en alarm – men også over din tilstedeværelse. Har du en dyr bil, eller har du tidligere været udsat for biltyveri, vil GPS-tracking uden tvivl være værd at afprøve.

GPS-tracking fungerer altså ved, at:

  • en sporingsenhed bliver monteret i dit køretøj.
  • sporingsenheden beregner bilens position via GPS.
  • bilens position sendes til en server via GSM.
  • serveren overvåger og holder øje med bilen.
  • du automatisk får besked ved tyveri.

Installerer du en GPS-tracker, fordi dit forsikringsselskab kræver det, skal du lade et certificeret værksted implementere trackeren i bilen. Selve modellen skal ligeledes være forsikringsgodkendt, således den kan tilkobles en kontrolcentral. Typisk koster GPS-trackeren et engangsbeløb, hvorefter et abonnement tegnes. Abonnementet dækker som regel din licens, et telekort og opkoblingen til en kontrolcentral.

Et udpluk af de forsikringsselskaber, der kan kræve installation af GPS-tracker, er:

  • Tryg
  • Forsikring & Pension
  • Nykredit Forsikring
  • Codan
  • Alka
  • Fair
  • Runa
  • Forstædernes Forsikring
  • Brand
  • Thisted Forsikring
  • Himmerland Forsikring
  • Købstædernes Forsikring
  • Bauta
  • Lærerstandens Brandforsikring
  • IF Forsikring
  • FDM
  • TopDanmark

GPSies – opdag et væld af nye ruter

En GPS er superanvendelig til at finde nye ruter. Her er det typisk ruter fra A til B – den hurtigste rute til din ønskede destination. Men faktisk kan du også anvende GPS til at finde nye ruter til cykling, hiking, løb osv. Med GPSies får du en database online med et væld af ruter i hele verdenen. Dette er den perfekte inspiration til at finde nye ruter i forbindelse med:

  • Cykling
  • Mountainbike
  • Løb
  • Hiking
  • TopDanmark

På GPSies kan du altså søge nye ruter – og der er over seks millioner ruter at vælge imellem. Det er både brugbart for dig, der vil undersøge nye ruter i Danmark, men det er i den grad også anvendeligt i udlandet. Når du er i udlandet, er det svært at vide, hvor de flotte ruter gemmer sig. Men med GPSies kan du altså nemt finde ruter i Minsk, Antwerpen, Rotterdam, Pistoia – ja faktisk over hele verdenen.

Ud over navigationen får du også information om højde, total opstigning, total nedstigning og længde. Du kan downloade ruten til at bruge offline, eller du kan bruge den online. Det, at du kan downloade ruterne til at bruge offline, er yderst smart. Du kan nemlig bruge kortet til din Garmin-GPS eller mobiltelefon efterfølgende. Du kan også læse andre brugeres kommentarer til ruten og dermed få gode tips samt vejledning.

GPS-ure forbedrer din træning

Er du vild med at træne, motionere og dyrke sport, kan du få særdeles stor gavn af et GPS-ur. GPS anvendes nemlig også i ure, hvor du altså kan få masser af information. Et GPS-ur kan selvfølgelig opsnappe din rute, hvad end du cykler, løber eller går, men det kan ligeledes give dig andre brugbare oplysninger. Specifikationerne for et GPS-ur varierer fra ur til ur, men du kan bl.a. få følgende specifikationer:

  • Vandtæt
  • Pulsmåler
  • Stopur
  • Kalorietæller
  • Skridttæller
  • Bluetooth
  • Registrering af søvn
  • Wi-fi

Det kan altså bruges til meget mere end blot navigation. Dette er ideelt for dig, der går op i din træning eller blot har et ønske om at holde dig sund. Du bør vælge specifikationer ud fra, hvad du ønsker at bruge uret til. Et vandtæt ur sørger for, at du ikke skal bekymre dig om et beskadiget ur i regnvejr. Pulsmåleren kan fortælle dig, om du bør presse dig selv noget mere eller skrue ned for tempoet.

Stopuret er anvendeligt ved intervaltræning. Kalorietælleren gør det nemmere for dig at tracke din træning i forhold til din kost. Skridttælleren gør det nemmere for dig at opnå de anbefalede 10.000 skridt hver dag. Bluetooth gør, at du kan tilkoble uret til andre enheder. Registrering af din søvn kan give dig indsigt i dit søvnmønster, hvilket har en kolossal virkning på din krops sundhed. Wi-fi giver dig ligeledes adgang til at tilkoble andre enheder.

Der er altså et GPS-ur til alle behov, og derfor er der også et GPS-ur til netop dig.

Konklusion

Med en GPS i dag får du altså et væld af muligheder. Du behøver ikke at bøvle med manuelle GPS-koordinater, men skal blot følge din GPS-enhed. Uanset om du skal bruge GPS-satellitter til rutenavigation, træning eller overvågning af bil, vil en GPS-tracker hjælpe dig på vej. Du får den nemmeste rute fra A til B, hvilket især er brugbart på nye strækninger eller i udlandet. Med en GPS kan du derfor trygt navigere i trafikken, uden du skal bekymre dig om, hvorvidt du når din destination eller ej.

Om du har brug for en simpel GPS til bilen med direkte navigation, eller om du går hele vejen med et GPS-ur, der har et væld af specifikationer, er op til dig. Vores behov er altid forskellige, men med de mange muligheder vil GPS’en helt sikkert også kunne dække dine behov.