Vejhjælp

Hvad gør du, hvis bilmotoren giver op midt på motorvejen? Eller hvis bilen pludselig ikke kan starte? Det er vigtigt, at du er sikret med vejhjælp, hvis uheldet er ude. Med vejhjælp kan du hurtigt få hjælp og komme videre.

Men hvor kan du købe vejhjælp? Hvad adskiller SOS Dansk Autohjælp fra Falck Vejhjælp? Hvad er Tryg Vejhjælp og GF Autohjælp? Og hvorfor er det så vigtigt at have vejhjælp? Det kan du blive klogere på i denne artikel. Vi guider dig, så du kan finde en vejhjælpsløsning, der passer til dig og din bil. I denne artikel kan du blandt andet læse om SOS Dansk Autohjælp, Falck Vejhjælp og FDM Vejhjælp.

Nederst i denne artikel finder du desuden en vejhjælpsordbog, der kan give dig et overblik over de begreber, vi bruger her.

Hvad er vejhjælp?

Vejhjælp er kort sagt en forsikring. Begrebet er bredt og dækker over mange forskellige løsninger og services. Fælles for dem alle er, at du kan få hjælp, når du har problemer med bilen.

Du kan eksempelvis få hjælp i følgende tilfælde:

  • Batteriet på din bil er fladt
  • Din bil har motorproblemer
  • Din dæk er punkteret
  • Du er løbet tør for brændstof
  • Du er involveret i et færdselsuheld

Her kan du læse mere om, hvad vejhjælp er.

Vejhjælp hos SOS Dansk Autohjælp, Falck Vejhjælp og FDM Vejhjælp

Danmark har vi primært tre store vejhjælpsudbydere – Falck Vejhjælp, SOS Dansk Autohjælp (DAH) og FDM Vejhjælp (Forenede Danske Motorejere). Længere nede i denne artikel kan du læse en detaljeret gennemgang af de tre udbydere. Der kan du danne dig et indtryk af, hvad der adskiller SOS Dansk Autohjælp, Falck Vejhjælp og FDM Vejhjælp.

Hvor kan jeg ellers købe vejhjælp?

Du behøver dog ikke at tegne et abonnement direkte hos en af disse tre udbydere. De fleste forsikringsselskaber tilbyder nemlig vejhjælp. Du kan eksempelvis tegne Tryg Vejhjælp hos forsikringsselskabet Tryg. Tryg Vejhjælp samarbejder en vejhjælpsudbyder, der kommer ud til dig, hvis du har problemer med bilen. Der findes mange forsikringsselskaber udover Tryg, der tilbyder vejhjælp. Du kan eksempelvis købe vejhjælp hos If Vejhjælp, Gjensidige Vejhjælp, Topdanmark Vejhjælp, Codan Vejhjælp, GF Vejhjælp og Alm. Brand Vejhjælp. Når du har vejhjælp hos et af disse forsikringsselskaber, kan det eksempelvis være Falck Vejhjælp, SOS Dansk Autohjælp eller Viking Assistance, der kommer ud, når din bil er brudt sammen.

Derudover vil du ofte få gratis vejhjælp med, når du køber en ny bil. Hvis du eksempelvis køber en helt ny Toyota, så er det gratis for dig at have Toyota Vejhjælp det første år. Nogle bilmærker forlænger din gratis vejhjælp, hvis du overholder service på autoriserede værksteder. Når du benytter den gratis vejhjælp, der hører til bilen, skal du være særligt opmærksom på, hvordan du er dækket, og hvornår vejhjælpen udløber. De forskellige bilfirmaer samarbejder ofte med de store vejhjælpsfirmaer i Danmark. Derfor kan det sagtens være SOS Dansk Autohjælp eller Falck Vejhjælp der kommer ud til dig, hvis du har Toyota Vejhjælp, VW Vejhjælp, Skoda Vejhjælp eller noget helt fjerde.

Som forbruger har du derfor rigtig mange muligheder for at købe vejhjælp i Danmark. Det vigtigste er, at du finder en vejhjælp, der passer til dine behov. På den måde kan du trygt køre rundt i din bil, da du altid får den rette hjælp, hvis uheldet rammer.

Hvad dækker vejhjælpen?

Det er forskelligt fra abonnement til abonnement, hvad vejhjælpen dækker. Derfor er det vigtigt, at du læser dine betingelser grundigt, så du ved, hvordan du er dækket.

De fleste vejhjælpsaftaler dækker følgende:

  • Fritrækning
  • Starthjælp
  • Bugsering
  • Nødreparationer
  • Dækskifte
  • Døroplukning

Hvorfor skal jeg købe vejhjælp?

Det kan måske lyde fristende at droppe vejhjælpen og spare penge. For hvor tit har du haft brug for vejhjælpen? Selvom det lyder fristende, er der dog mange gode grunde til at købe vejhjælp. Vi giver dig her fire grunde til, hvorfor du bør tegne et vejhjælpsabonnement.

Du får hjælp med det samme

Hvis du ikke har vejhjælp, risikerer du at skulle vente længe, før du får hjælp. I det tilfælde skal du først finde en vejhjælpsudbyder, du kan ringe til. Derefter skal du ringe til vejhjælpen og vente på, at du kan få en pris på, hvad det vil koste. Med et vejhjælpsabonnement skal du blot ringe til vejhjælpen, og så får du hjælp med det samme.

Du får tryghed

Med et vejhjælpsabonnement kan du trygt køre rundt på vejene. Hvis du har det rigtige abonnement, er du nemlig godt dækket, hvis uheldet rammer. Det er noget, der kan give ro og tryghed hos de fleste.

Du slipper for uventede omkostninger

Selvom det koster penge at have et vejhjælpsabonnement, så er det en rigtig god investering. Det bliver nemlig hurtigt meget dyrere, hvis du ikke har vejhjælp. Priserne er nemlig meget højere, når vejhjælpen sender reddere ud til dig, og du ikke har et abonnement.

Vejhjælp uden abonnement kan nemt koste 1200 kroner blot for at køre ud til dig. Herefter koster det 500 kroner for hvert kvarter. Derfor giver det god mening at købe et vejhjælpsabonnement, fordi du har betalt for hjælpen, hvis uheldet er ude.

Du har mulighed for lånebil og betalt vidererejse

Mange vejhjælpsabonnementer tilbyder god hjælp, hvis du pludselig strander på grund af bilproblemer. Det er nemlig ikke kun bilen, der er dækket af vejhjælpen. Du er også selv dækket. Ofte har du både ret til en lånebil og betalt vidererejse, når du har et vejhjælpsabonnement.

Priser på vejhjælp

Når du har besluttet dig for at tegne et vejhjælpsabonnement, så skal du finde en udbyder. Men hvad koster det egentlig? Og hvordan finder du den billigste vejhjælp? Det er forskelligt fra udbyder til udbyder og alt efter, hvilke services du ønsker. De danske vejhjælpsudbydere konkurrerer hele tiden om at have den bedste service og de bedste priser. De forskellige vejhjælpsudbydere har hver især flere forskellige abonnementer til forskellige priser.

Når du vælger dit vejhjælpsabonnement, er det vigtigt, at du ikke blot vælger det billigste abonnement. Det er nemlig meget forskelligt, hvad der er inkluderet i vejhjælpsabonnementerne.

Når du skal finde priser på vejhjælp, giver det derfor bedst mening, hvis du først beslutter, hvilke services du har brug for. Derefter kan du sammenligne priserne på de abonnementer, der passer til dine behov.

Her kan du læse om, hvordan du finder de billigste priser på vejhjælp.

De største udbydere – SOS Dansk Autohjælp, Falck Vejhjælp og FDM Vejhjælp

Når du læser om vejhjælp i Danmark, så er der tre store udbydere, som du ikke kan komme udenom. Det er Falck Vejhjælp, SOS Dansk Autohjælp og FDM Vejhjælp. Du kan læse mere om de tre største vejhjælpsudbydere i Danmark her.

Falck Vejhjælp

Falck Vejhjælp er den ældste af de tre vejhjælpsudbydere. Falck har siden 1884 hjulpet med vejhjælp, alarmløsninger og meget andet. På grund af de mange års erfaring er Falck også det selskab, som mange tænker på, når snakken falder på vejhjælp. Hvis du vil have et vejhjælpsabonnement hos en erfaren og tillidsvækkende udbyder, så er Falck Vejhjælp et godt bud. Falck Vejhjælp giver desuden 10 % på værkstedet til alle kunder.

Hos Falck kan du vælge mellem tre abonnementer, der har hver deres pris.

  • Vejhjælp Start er det billigste abonnement hos Falck Vejhjælp. Med den får du blandt andet vejhjælp på stedet, bugsering til værksted, vidererejse og værkstedstjek.
  • Vejhjælp Fri er en vejhjælp i mellemklassen. Det er den vejhjælp, som Falck Vejhjælp selv anbefaler til kunderne. Her får du det samme, som du får i Vejhjælp Start. Derudover får du hjulskift sommer og vinter, reparation af stenslag og periodisk bilsyn.
  • Vejhjælp Fri+ er den dyreste af de tre abonnementer hos Falck Vejhjælp. Her får du det samme, som du får i Vejhjælp Fri. Derudover får du minitjek, opbevaring af hjul og bilvask hver måned.

Du kan læse mere om Falck Vejhjælp her.

SOS Dansk Autohjælp

SOS Dansk Autohjælp har eksisteret siden 1979. I modsætning til Falck Vejhjælp beskæftiger SOS Dansk Autohjælp sig udelukkende med vejhjælp. SOS Dansk Autohjælp har siden 1995 samarbejdet med FDM Vejhjælp, som du kan læse mere om længere nede i artiklen. Det betyder, at SOS Dansk Autohjælp kommer ud, når du som FDM-kunde bestiller vejhjælp.

På trods af at SOS Dansk Autohjælp har været på markedet færre år end Falck Vejhjælp, så har SOS Dansk Autohjælp både et godt ry og rigtig mange kunder.

Hos SOS Dansk Autohjælp kan du vælge mellem tre abonnementer, der har hver deres pris.

  • Starter er det billigste abonnement hos SOS Dansk Autohjælp. Med dette abonnement får du vejhjælp på stedet, bugsering til nærmeste værksted, vidererejse til offentlig transport og billig billeje inklusive forsikring.
  • Basis er en vejhjælp i mellemklassen. Med den får du det samme som i abonnementet Starter. Derudover får du frit værkstedsvalg, fri vidererejse og SOS Førstehjælpskasse til Bil og genopfyldning.
  • Plus er det dyreste abonnement hos SOS Dansk Autohjælp. Med den får du det samme som i Basis. Derudover får du dækning i hele Europa.

Du kan læse mere om SOS Dansk Autohjælp her.

FDM Vejhjælp

FDM Vejhjælp er, ligesom Falck Vejhjælp, en spiller, der har været på markedet i mange år. FDM blev stiftet i 1909. I dag er FDM et samlingspunkt for mere end 200.000 bilejere i Danmark. Når du bestiller vejhjælp hos FDM Vejhjælp, så er det SOS Dansk Autohjælp, der kommer ud til dig. De to virksomheder har nemlig et samarbejde.

FDM tilbyder, udover vejhjælp, også forsikringer, bilsyn, undervisning og meget mere. FDM har en stor størrelse, der gør, at du som kunde kan få nogle gode priser på vejhjælp. Det giver især god mening at bruge FDM Vejhjælp, hvis du benytter nogle af de andre ydelser, som FDM tilbyder.

Hos FDM kan du vælge mellem to forskellige vejhjælpsabonnementer med forskellige priser. Begge abonnementer inkluderer teknisk og juridisk rådgivning, Medlemsbladet Motor, Medlemsrabatter, rabat på brændstof, adgang til FDM Forsikring, bilsyn og omsyn samt fri påfyldning af sprinklervæske og stenslagsreparation. Hvis du har mere end én bil, så kan du tilføje en ekstra bil til en god pris.

  • Premium er det billigste vejhjælpsabonnement hos FDM Vejhjælp. Abonnementet inkluderer Vejhjælp i Danmark og Europa, batteriskift, førstehjælpstaske og fri lapning.
  • Premium+ er det dyreste vejhjælpsabonnement hos FDM Vejhjælp. Abonnementet inkluderer det samme som Premium. Derudover inkluderer det hjulskift og hjulopbevaring, køreteknisk kursus og årstidstjek af bilen.

Du kan læse mere om FDM Vejhjælp her.

Øvrige vejhjælpsudbydere i Danmark

Nu har vi gennemgået de tre største vejhjælpsudbydere i Danmark, nemlig Falck Vejhjælp, SOS Dansk Autohjælp og FDM Vejhjælp. I denne artikel vil vi også nævne Viking Assistance, der er en del af Viking Assistance Group. Viking Assistance Group er en af de største udbydere af vejhjælp i Skandinavien og tilbyder vejhjælp i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Viking Assistance er en af de nyere vejhjælpsudbydere i Danmark, men på få år er Viking Assistance styrtet frem i Danmark. Viking Assistance er altså et alternativt til eksempelvis SOS Dansk Autohjælp og Falck Vejhjælp i Danmark.

Du kan læse mere om Viking Assistance her.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg køber vejhjælp?

Når du køber vejhjælp, så er der er par punkter, du bør være særligt opmærksom på. Det kan nemlig være lidt af en jungle at finde den vejhjælp, der passer bedst til dig. Derfor gennemgår vi her tre ting, som du bør tænke over, når du køber vejhjælp.

Prisen

Når du køber vejhjælp, skal du være opmærksom på, hvor meget abonnementet koster. Der er nemlig stor forskel på priserne, så det kan betale sig at undersøge markedet. Når det er sagt, så er det vigtigt, at du finder den vejhjælp, der passer til dine behov.

Dine behov

Nogle har kun brug for den mest basale vejhjælp, mens andre ønsker den helt store pakke. Når du køber vejhjælp, bør du gøre op med dig selv, hvad dine behov er.

Du kan eksempelvis stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Har jeg brug for en lånebil, hvis min bil skal på værksted?
  • Hvilken form for videretransport skal vejhjælpen dække, hvis bilen skal på værksted?
  • Har jeg brug for frit værkstedsvalg, eller skal bilen blot til nærmeste værksted?
  • Har jeg brug for vejhjælp i udlandet?
  • Hvor hurtigt har jeg brug for, at vejhjælpen er fremme? Hvis du køber en billig vejhjælp, kan der ofte gå lidt længere tid, før du får hjælp.
  • Hvilke services har jeg brug for? Har du eksempelvis brug for starthjælp og fritrækning?

Dækning i udlandet

Nogle vejhjælpsabonnementer dækker nedbrud i Europa. Derfor kan det være en rigtig god idé at tegne en udvidet vejhjælpsaftale, hvis du ofte tager bilen med til udlandet.

Du kan dog allerede være dækket, hvis du har tegnet en kaskoforsikring hos et dansk forsikringsselskab, der er medlem af Rødt Kort. Hvis du har det, så har du ret til vejhjælp i udlandet gennem SOS International. Rødt Kort gælder i de 28 EU-lande og i omkring 30 lande udenfor EU.

Du kan læse mere om Rødt Kort her.

 

Vejhjælp >> Hvilke muligheder findes der og hvad skal du vælge?
Vejhjælp >> Hvilke muligheder findes der og hvad skal du vælge?

Vejhjælpsordbog

Når du køber vejhjælp, vil du støde på begreber som starthjælp, fritrækning og bugsering. Men har du styr på, hvad begreberne betyder? Vi giver dig her en kort gennemgang af nogle af de vigtigste begreber.

Autohjælp

Autohjælp er det samme som vejhjælp. Hvis du har autohjælp eller vejhjælp, så kan du få hjælp, hvis din bil bryder sammen. Privatpersoner kan tegne vejhjælp og autohjælp hos flere store udbydere i Danmark. Når du har vejhjælp eller autohjælp, forsøger redderne at reparere din bil på stedet. Hvis bilen ikke kan repareres, bliver den bugseret til et værksted.

Bugsering

Hvis din bil ikke kan repareres på stedet, så bliver din bil bugseret. Bugsering betyder ganske enkelt, at bilen bliver fragtet fra nedbrudsstedet til et værksted, der kan reparere bilen.

Dækning

Begrebet dækning betyder ganske enkelt, hvad der er i dit abonnement. Dækker din aftale eksempelvis starthjælp og fritrækning? Det er vigtigt, at du har grundigt styr på din dækning, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, hvis uheldet er ude.

Døroplukning

En døroplukning kan være nødvendig, hvis du har låst dine nøgler inde i bilen eller hvis låsen er gået i stykker. En vejhjælpsredder kan ofte åbne din bil på stedet, så du kan køre videre med det samme.

Egenbetaling af bro eller færge

Det er forskelligt fra udbyder til udbyder, om du selv skal betale, hvis din bil skal transporteres over betalingsbro eller med færge. Du kan læse i abonnementets betingelser, om du selv skal betale, hvis din bil eksempelvis skal transporteres fra Jylland til Sjælland.

Fritrækning

Hvis din bil sidder fast i mudder, sne, grus eller sand, så kan vejhjælpen komme og trække bilen fri.

Hjulskifte

Hvis dit dæk punkterer, kan du få det skiftet, når du har vejhjælp. Ofte kræfter det, at du selv har et nødhjul eller et reservehjul i bilen, som redderen kan skifte til.

Lånebil

Mange vejhjælpsudbydere tilbyder en lånebil, hvis din bil skal repareres på et værksted. Det er forskelligt fra udbyder til udbyder, om du skal betale for lånebilen, eller om den er helt gratis.

Starthjælp

Hvis din bil ikke kan starte, så kan starthjælp ofte få bilen i gang. Det er særligt om vinteren, at mange bilister oplever problemer med bilens batteri. Kulde og fugt kan nemlig betyde, at bilen ikke vil starte. Starthjælp kan også være nødvendigt, hvis du ved en fejl har glemt at slukke bilens lygter. Det kan betyde, at batteriet er dødt, når du forsøger at starte bilen. Med et vejhjælpsabonnement kan du få startkabler på batteriet, når bilen ikke vil starte.

Udbringning af brændstof

Mange bilejere frygter nok at løbe for brændstof. Flere vejhjælpsabonnementer tilbyder dog at bringe et par liter brændstof ud, hvis du løber tør for benzin eller diesel. På den måde kan du køre til nærmeste tankstation.

Vejhjælpsabonnement

Hvis du vil slippe alle bekymringer, så kan det være en rigtig god idé at tegne et vejhjælpsabonnement. På den måde er du sikker på, at du kan få hjælp, når du har problemer med bilen.

Videretransport

Videretransport er inkluderet i de fleste vejhjælpsabonnementer. Begrebet dækker over, at du får hjælp til at komme videre, hvis din bil skal på værksted. Der er dog forskel på, hvad vejhjælpsudbyderne tilbyder. Nogle tilbyder, at du kan få videretransport til dit hjem, mens andre tilbyder videretransport til nærmeste offentlige station.

Værkstedsvalg

Når din bil skal bugseres, er det forskelligt, hvilket værksted du kan få bilen bugseret til. Det kommer an på, hvilket vejhjælpsabonnement du har. Nogle abonnementer tilbyder frit værkstedsvalg, mens andre tilbyder, at du kan få bilen til det nærmeste værksted. Fordelen ved frit værkstedsvalg er, at du kan vælge et værksted med lave priser på bilreparationer. Hvis bilen bliver bugseret til nærmeste værksted, har du ikke samme indflydelse.

Nødreparation

Begrebet dækker over, at vejhjælpsredderne forsøger at reparere din bil, så du selv kan køre på værksted. En nødreparation kan eksempelvis være en lapning af dit dæk eller en fastspænding af dele af bilen, der er gået løs. Det er en stor fordel at få nødreparationen, fordi du får friheden til at køre videre med det samme.

Vil du vide mere om SOS Dansk Autohjælp, Falck Vejhjælp og FDM Vejhjælp?

Hvis du vil vide endnu mere om SOS Dansk Autohjælp, Falck Vejhjælp og FDM Vejhjælp, så kan læse videre her.

Du kan læse mere om SOS Dansk Autohjælp her.

Du kan læse mere om Falck Vejhjælp her.

Du kan læse mere om FDM Vejhjælp her.