Saphe

Trafiksikkerhed har altid været et stort og vigtigt emne i Danmark, og som teknologien udvikler sig, bliver fokusset kun større. Men det er en dobbeltsidet udvikling. På den ene side får du som trafikant bedre forhold i trafikken, men samtidig får vi som forbrugere også flere og flere apparater, som kan distrahere os. Derfor er det vigtigt at tage sine forholdsregler i trafikken. Selvfølgelig er du en af de gode bilister, som aldrig laver fejl. Men hvad med alle de andre?

De fleste danskere ved nok, hvor irriterende det er at holde i kø grundet en uforudset ulykke, eller hvordan det kan ødelægge humøret at få en fartbøde. Dog har vi formentlig alle sammen på et tidspunkt i vores liv prøvet at køre for stærkt. Det er vigtigt at understrege, at denne artikel på ingen måder opfordrer til den slags. Når det så er sagt, så kan vi lige så godt hoppe med på den teknologiske bølge og forbedre vilkårene på vejen. Svaret er en trafikalarm fra Saphe.

Besøg Saphe her

Hvad er Saphe?

Navnet udtales ”Safe”, og det er faktisk meget sigende for, hvilken virksomhed der er tale om. Med deres egne ord arbejder Saphe nemlig for at spare tid, penge og liv i trafikken. Samtidig har den nordjyske virksomhed en storslået vision om at blive Nordeuropas foretrukne fællesskab inden for trafiksikkerhed og mobilitet. ’Fællesskab’, fordi enheden til din bil kun virker, hvis brugerne indrapporterer hændelser på vejene. Mere om det senere.

Der er faktisk ikke så langt til denne vision. Med det kloge slogan ”Better Saphe than sorry” er virksomheden hurtigt blevet Skandinaviens største trafikfællesskab og melder på deres egen hjemmeside om mere end 600.000 brugere allerede.

Du kender måske den succesfulde app ”Fartkontrol.nu”, som ligeledes arbejder med trafiksikkerhed i form af advarsler om ulykker og fotovogne. En app, som i skrivende stund har mere end 130.000 daglige brugere. Det er udviklerne bag den, som i dag sidder bag Saphe-algoritmerne. Det vil sige, at de samme data benyttes til begge tiltag, hvilket gør virksomheden til frontløber inden for sit felt.

Helt grundlæggende er Saphe altså en fysisk enhed, som arbejder sammen med din telefon via en app, og den installeres i bilen. Herfra advarer den bilisten – dig – om ulykker, køer og fartkontroller. Det sker både ved hjælp af en afdæmpet, men tydelig ”sirene” i enheden samt en blinkende lampe, som indikerer, hvilken type advarsel du får – blå for fartkontrol og rød for ulykke eller anden form for fare. Simpelt, nemt og hurtigt.

Besøg Saphe her

Historien bag Saphe

Virksomhedens direktør og indehaver Freddy Sørensen, er civilingeniør og serieentreprenør. For et par år siden kom det Sørensen for øre, at en cyklist var blevet dræbt af en lastbil i en højresvingsulykke. I øvrigt en ulykke, som sker alt for ofte på de danske veje, men en udvikling, som heldigvis er på vej i den rigtige retning. Ulykken rørte Freddy Sørensen dybt, og med sin erfaring som entreprenør slog det ham straks, at han ville udvikle en løsning til den slags katastrofer.

Løsningen skulle være i form af en lille alarm, som kunne advare lastbilchauffører om cyklister på vejene. Under udviklingen af apparatet fik Sørensen dog den indskydelse, at han måtte tænke større. Lastbilidéen blev lagt i skuffen, og frem i lyset kom den velkendte Saphe-enhed, som i stedet advarer bilister mod farer på vejene.

Fokus i virksomheden har altså fra første dag været på trafiksikkerhed og på at forbedre dine vilkår som bilist på vejene. Ikke blot sikkerhedsmæssigt, men også monetært og tidsmæssigt. Et fokus, som Saphe indtil videre har haft stor succes med, både via appen ”Fartkontrol.nu”, som egentlig fungerede som prototype til den første Saphe, men også med den enhed, vi kender i dag.

Læs mere hos Saphe her

Hvordan virker den?

Det virker næsten for godt til at være sandt, at en lille, sort boks sådan uden videre bare kan vide, hvor der holder en fotovogn, og hvornår der er sket en ulykke. Men faktisk afhænger den bærende del af Saphes algoritmer af dig som forbruger af produktet. Som nævnt er der stort fokus på fællesskabet bag, netop fordi bilisterne hjælper hinanden med advarslerne. Advarslerne bliver derefter sendt ud til den app, der er forbundet med den parrede enhed.

Lavpraktisk fungerer det ved, at du som bilist markerer på én enhedens to knapper, når du kører forbi en fartkontrol eller en ulykke. Et enkelt tryk på den venstre knap – som er blå – betyder fartkontrol. Derfor betyder den advarselslampe, der blinker blåt, også fartkontrol. Smart, ikke? På samme vis kan du med et enkelt tryk på højre knap markere en ukendt fare eller en ulykke. På nyere modeller kan du også markere kø eller en bil i nødsporet ved at holde henholdsvis den venstre eller højre knap nede i flere sekunder.

Saphe har dog også et tæt samarbejde med myndighederne, som hjælper med at sende advarsler ud til slutbrugeren. Signalerne, både fra bilister og fra myndigheder, opfanges af en centralcomputer, som derefter sender et signal ud til telefonerne og derfra videre til enhederne i bilerne. Brugerne i nærheden bliver altså advaret med det samme, mens andre brugere vil modtage advarslen, når de er inden for den selvvalgte rækkevidde på mellem 25 og 45 sekunder af den pågældende fare.

En klar fordel med enheden er også, at du ikke skal huske at gøre noget, når først den er monteret i bilen og sat op med appen – modsat Fartkontrol.nu-appen, som er afhængig af, at du åbner den og lader den være tændt. Saphe registrerer selv bevægelse i bilen og tænder derefter. Du skal derfor ikke huske andet end at starte din bil og i øvrigt sørge for, at Bluetooth er slået til på telefonen. Så bliver det næsten ikke nemmere.

Læs mere hos Saphe her

Sådan sætter du din Saphe-enhed op

Nu har vi efterhånden et par gange nævnt den der app, som skal arbejde sammen med dit apparat. Men hvad er det lige for noget, og hvordan skal du gebærde dig i opsætningen af både app og enhed? Det får du her en udførlig beskrivelse af:

  • Hent appen ”Saphe Link” på enten App Store eller Google Play. Appen er selvfølgelig gratis. Saphe Link virker til alle Saphes produkter.
  • Åbn appen, og tryk dig igennem de forskellige opstartsmeddelelser:
    1. Tryk ”ja” til, at appen må bruge din lokalitet.
    2. Tryk ”ja” til, at appen må sende dig beskeder.
    3. Tryk ”enig” i virksomhedens handelsbetingelser.

Det er vigtigt, at du træffer de rigtige valg her, da din enhed ellers ikke vil kunne give dig advarsler. F.eks. hvis den ikke kan finde din lokalitet, og hvis den konkret ikke må sende dig advarslerne.

  • Pakken, hvori din Saphe ligger, indeholder selve produktet, hvor en magnet er fastgjort bagpå, en eller to holdere med 3M-klisterpuder på og en oplader. Hvis du har købt en Saphe MC, er dette ikke tilfældet. Her er der kun produktet, da den fungerer anderledes.
  • Vælg den holder, der passer bedst til din bil. Du bestemmer selv, hvor du vil placere din Saphe, men det anbefales, at den placeres et sted, hvor du let kan se og nå den – dog uden at den kommer i vejen for kørslen. En god idé kan være at placere den til venstre i forruden eller på instrumentbrættet. Dit valg af holder afhænger af dette valg.
    Hvis du har købt en Saphe MC, skal den placeres på indersiden af din hjelm. Lige omkring, hvor dit øre sidder. Sørg for, at S’et peger ud mod øret, da højttaleren sidder her.
  • Tag magneten af din Saphe, og klik den på din valgte holder.
  • Monter holderen i din bil. Vær opmærksom på, at du kan dreje holderen, så den passer bedre.
  • Hold en knap inde på din Saphe. På Saphe One er det den blå knap, på Saphe Drive er det knappen i midten, og på Saphe MC er det den lille knap i bunden. I alle tre tilfælde skal knappen holdes nede i omkring tre sekunder, eller indtil lyset på din enhed går ud.
  • Bekræft parringen i din app.
  • Saphe afgiver en lille lyd, når den er online.

Skræddersy din brugeroplevelse

Følger du de ovenstående trin, er du kørende i resten af enhedens levetid. Det eneste, du skal sørge for, er at holde Bluetooth tændt på telefonen og selvfølgelig have telefonen med, når du skal køre. Gennem din app kan du fuldstændig skræddersy dit produkt, så det passer til dine behov. Her kan du blandt andet vælge, i hvor god tid du vil advares – eksempelvis 25 sekunder før, som er den anbefalede tidshorisont. Du kan også vælge, hvor mange advarsler du vil have.

Der er altså komplet fokus på en god og nem brugeroplevelse, så du er sikret maksimal sikkerhed i trafikken. Enheden har efter sigende 350 køretimer per opladning – som i øvrigt tager otte timer. Kloge hoveder har regnet ud, at det svarer til omkring to år for den gennemsnitlige bilist. Derudover kan du også med fordel koble enheden op til flere forskellige telefoner, så I kan være flere, der deler den gode trafikoplevelse med Saphe.

Læs mere hos Saphe her

Forskellige typer trafikalarmer

På nuværende tidspunkt sidder du måske og roder rundt i de forskellige navne, vi har bragt i ovenstående afsnit. Fortvivl ej. Det er simplere, end du tror. Saphe har udviklet tre forskellige produkter. De er selvfølgelig tilpasset forskellige behov, hvorfor det er på sin plads med et komplet overblik over, hvad du kan vælge imellem. De tre produkter er henholdsvis Saphe One, Saphe Drive og Saphe MC.

Saphe One

Saphe One er virksomhedens første type trafikalarm. Som det gælder for de øvrige produkter, forbindes enheden via Bluetooth med din app. Efterfølgende advarer den dig mod farer, ulykker og fartkontrol forude. Det brugervenlige design på enheden gør, at du ikke skal fumle med hverken din telefon eller apparatet, mens du kører, hvilket er en helt bevidst beslutning fra Saphes side.

Således består selve enheden af blot to knapper og en lille lampe midtpå. Hver knap har enten en rød eller en blå farve, og det er med disse, at du skal markere farer eller fartkontrol. Førstnævnte markeres med den røde knap, mens sidstnævnte markeres med den blå. Logisk nok bliver du selv advaret med disse farver via den lille lampe på Saphe One samt en lille sirene, som også lyder forskelligt, alt efter hvilken advarsel der gøres opmærksom på.

Saphe One fås kun som i én variant med en overskuelig størrelse på kun 20 gram og målene 15 x 34 x 64 millimeter. Den første udgave hed bare Saphe One, mens den nyeste udgave af Saphe One hedder Saphe One+

Med Saphe One+ betaler du kun en engangspris og skal dermed ikke have et betalingsabonnement efterfølgende.

Du kan læse mere om Saphe One på Saphes hjemmeside her.

Køb Saphe One+ her

Saphe Drive

Saphe Drive er virksomhedens seneste skud på stammen og er en markant opgradering sammenlignet med ovenstående produkt. Med deres egne ord skal især denne bidrage til en ændret adfærd i trafikken. Forbedringen ses først og fremmest i produktets udseende, som er blevet opgraderet med en skærm, hvor du får vist tydelige ikoner med advarsler. Saphe Drive er desuden udstyret med en fartmåler, så du hele tiden kan se din egen hastighed.

Det flotte og enkle display gør efter sigende brugeroplevelsen væsentligt bedre. Derudover er det med dette produkt muligt at opdatere enheden, når virksomheden ruller nye funktioner ud. Således kan du altså nemt og hurtigt skræddersy din Saphe, som giver dig ubegrænsede muligheder, når det gælder alarmtyper og -advarsler.

Saphe Drive er også forskellig fra Saphe One, i og med at visse nye funktioner allerede er integreret. Her får du speedometer samt advarsler om biler i nødsporet, farlige hændelser, vejarbejde, kø og den helt nye ulykkessensor, som registrerer, hvis du selv kører galt, og som automatisk sender signal ud om dette til andre Saphe-brugere.

Funktionsmæssigt fungerer enheden dog som Saphe One ved hjælp af to knapper og de samme farvekoder. Her er der dog tilføjet en tredje ”bekræftelsesknap” i midten af de to, som sidder samlet under displayet. Den skal bruges, når en hændelse registreres.

”Fremtidens trafikalarm”, som den bliver kaldt på hjemmesiden, sætter dermed helt nye standarder inden for trafiksikkerhed. Her er det tydeligt, at det er lige netop det, der har været i fokus i udviklingen, og Saphe har et mål om, at netop denne enhed skal være med til at styrke og udvide fællesskabet omkring Saphe.

Ud over de almindelige farer og kontroller, som enheden kan opfange, er der også helt nye funktioner i Saphe Drive som ikke findes i Saphe One. Således kan du blive opdateret om skoleveje, børnehaver, jernbaneoverskæringer, spøgelsesbilister og udrykningskøretøjer.

Saphe Drive er blevet lanceret i både Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland, og dermed er Saphe godt på vej mod sin vision om at blive Nordeuropas største inden for denne type trafiksikkerhed. Som med Saphe One har også denne et fint mål på 65 x 38 x 10 millimeter og en vægt på blot 32 gram. Du kan læse mere om Saphe Drive på Saphes hjemmeside her.

Med Saphe Drive betaler du en løbende abonnementspris for at få adgang til alle ekstrafunktionerne som Saphe One+ ikke har.  Ved Saphe One+ betaler du kun en engangspris og skal dermed ikke have et betalingsabonnement efterfølgende. Saphe One+ inkluderer fotovogne og ulykker.

Saphe Drive inkluderer det samme som Saphe One+ men derudover også udrykningskøretøjer, spøgelsesbilister og de nye langtrækkende fartmålere, som Politiet indførte i 2022.

Køb Saphe Drive Mini (uden abonnement, pris = 199 kr.)

Køb Saphe Drive Pro (uden abonnement, pris = 299 kr.)

Køb Saphe Drive Pro inkl. ventilationsholder (Inkl. 1 års abonnement, pris = 549 kr.)

Saphe Drive Pro

Saphe MC

Saphe MC skiller sig ud fra de andre på ét væsentligt område. Den er udviklet til de tohjulede køretøjer. Således skal den altså monteres på indersiden af hjelmen og er derfor mindre end de to ovenstående. Saphe MC er derfor helt flad, vejer kun ni gram og måler 6 x 37 x 37 millimeter.

En klar fordel med denne er, at du ikke selv skal indrapportere ulykker eller fartkontrol. Det sørger bilisterne for at gøre. Du skal derfor kun sørge for, at din enhed sidder ved dit øre, så du kan høre meldingerne. Derudover fungerer den på samme måde som både Saphe One og Saphe Drive.

Du kan læse mere om Saphe Drive på Saphes hjemmeside her.

Ud over de tre produkter tilbyder Saphe også reservedele i form af ekstra tape, som købes gennem hjemmesiden. Tapen er forskellig fra holder til holder og fra produkt til produkt. Vær derfor opmærksom, inden du køber.

Prisen på Saphe

Prisen er selvfølgelig forskellig, alt efter hvilket produkt du vælger. De sælges dog alle til en særdeles god pris – ja, næsten SU-venlig. Særligt hvis du tænker over, hvad en fartbøde koster. Priserne som følger:

Tilbud på Saphe

Med så lav en pris for et stykke teknologi som dette er det ikke meget, at produktet bliver nedsat. Særligt ikke den helt nye Saphe Drive, der formentlig holder prisen, medmindre du støder på særlige udsalg, som gælder for alle varer i den pågældende forretning.

Dog kan du med fordel bruge PriceRunner. Her kan du nemt og hurtigt søge efter det produkt, du har kigget på, og du kan sammenligne priser på alle de internetsider, som sælger produktet. Vær dog opmærksom, inden du handler her. PriceRunner tager alle internetsider med. Det vil også sige upålidelige sider. Så er du i tvivl, eller virker et tilbud for godt til at være sandt, så lad være, eller tjek den pågældende virksomhed på Trustpilot, før du smider penge i et sort hul.

I skrivende stund kan man på PriceRunner finde Saphe-produkter til følgende priser:

  • Saphe One: priser fra 379 kr.
  • Saphe MC: priser fra 374 kr.

Du kan også herigennem vælge at købe ekstraudstyr fra andre forhandlere end Saphe. Udbydere som eksempelvis Føtex sælger ligeledes ekstra klæbepuder til Saphe-produkter foruden magnetholdere til bilens ventilation, hvis du hellere vil have din Saphe-enhed siddende der. Et oplagt sted at spare penge, hvis du skal.

Køb Saphe One+ her

Køb Saphe Drive Mini (uden abonnement, pris = 199 kr.)

Køb Saphe Drive Pro (uden abonnement, pris = 299 kr.)

Køb Saphe Drive Pro inkl. ventilationsholder (Inkl. 1 års abonnement, pris = 549 kr.)

Hvor finder man Saphe?

Foruden diverse internetsider har Saphe et officielt samarbejde med en række forhandlere over hele landet. Du vil derfor støde på produktet før eller siden, da forhandlerne spænder vidt og bredt. Forhandlerne er som følger:

  • Thansen
  • Kop & Kande
  • Power
  • Silvan
  • STARK
  • Bauhaus
  • Elgiganten
  • Diverse MC-forhandlere over hele landet.

Derudover kan du af og til finde Saphe som spotvare i Føtex. Du er altså relativt sikker på at kunne finde dit helt eget Saphe-produkt før eller siden.

Hvorfor du skal overveje Saphe

Er du stadig ikke helt overbevist om, hvorfor du skal lægge et Saphe-produkt i kurven, er det her afslutningsvist på sin plads at argumentere lidt for, hvad produktet egentlig kan – ud over alt det tekniske, vi allerede har været igennem. Er det overhovedet et produkt, du kan regne med, er det lovligt at have sådan et apparat, hvorfor ikke bare hente en app, og hvad siger eksperterne egentlig til alt det her? Det får du alt sammen svar på lige her!

Som nævnt er Saphe ikke udviklet for at snyde nogen. Det er ikke et produkt, der er beregnet til at lade forbrugeren køre for stærkt. Det er et produkt, som er udviklet med dig som bilist i tankerne og med din sikkerhed i fokus. Med Saphe er det meningen, at folk skal ændre deres adfærd i trafikken. Og så skal den spare tid, penge og liv i trafikken.

Det er altså et produkt, der skal være til gavn for både fællesskabet og den enkelte. Det er, som Saphe selv betegner det, fremtidens trafikalarm, der sætter helt nye standarder inden for trafiksikkerhed. Og med det brugervenlige og funktionelle design – både i forhold til udseendet og i praksis – er Saphe godt på vej til at få det banebrydende produkt udbredt til det meste af Nordeuropa.

Et produkt med slutbrugeren i fokus

Det betyder samtidig også, at Saphe ikke kun virker i Danmark. Du kan køre i hele Europa og samtidig få alle de samme funktioner, som du er vant til herhjemme. Har du den fulde pakke, skal du altså ikke være bekymret for at støde på store kødannelser som følge af en ulykke. Også fartkontrol er dækket i hele Europa. Som det ser ud lige nu, kan du tilmed finde et kort, som viser de forskellige fartkontroller. Skab et overblik, allerede inden du kører afsted!

Derudover kan du som nævnt skræddersy din enhed, som du ønsker det. Og så er det tilmed gratis – for nu. Det er altså et produkt, der i høj grad er udviklet med slutbrugeren i fokus. Det er ikke udviklet for at tjene penge på folk, der bare gerne vil snyde systemet. Det er i høj grad også afspejlet i den nye funktion, der registrerer, hvis du selv kører galt.

Er det ulovligt at have Saphe?

Som da de første apps blev rullet ud, kører debatten stadig om lovligheden af et sådant produkt, der kan registrere fartkontroller. Ej heller Saphe har kunnet se sig fri for kritik, når det gælder denne funktion. Politiet har dog noget andet at sige til den sag og har således svaret kritikerne igen ved at pointere, at fotovogne i forvejen er tydeligt markeret mange steder med skilte – foruden flere opslag på Twitter om, hvor og hvornår vognene bliver rullet ud.

Det vidner om, hvad formålet med både fotovogne og et produkt som Saphe egentlig er: at få bilister til at sænke farten. Det er ligeledes blevet slået fast af Jesper Sølund, dokumentationschef for Rådet for Sikker Trafik, som i et interview med Jyllands-Posten nævner, at der intet ulovligt er i at holde sig opdateret og informeret om fotovogne eller motorcykelbetjentes placering via sin telefon. Faktisk har det en positiv effekt på trafiksikkerheden. Saphe er altså med til at gøre de danske veje til et mere sikkert sted at gebærde sig.

Hvad mener eksperterne om Saphe?

Der er selvfølgelig blevet lavet diverse brugertest af Saphes produkter. Særligt to bør fremhæves i denne sammenhæng. En af FDM og en af Jyllands-Posten, som har testet henholdsvis Saphe Drive og Saphe One. Begge medier er svært begejstrede for enheden og dens muligheder og oplevede ikke store udslag i effektiviteten.

I den forbindelse blev det fremhævet, hvor brugervenlig Saphe rent faktisk er. Især Saphe Drive blev rost for sit display med symboler og hastighedsmåler, som gør det nemt for brugeren at vide, hvad der skal holdes øje med på vejen.

Det blev dog også pointeret i de to test, at den ikke er fejlfri. Eksempelvis slipper man ikke for irrelevante advarsler om ulykker, som er sket i modsat side af dig på motorvejen. En mulig løsning i fremtiden kunne være at inkorporere GPS-tracking i enhederne, så de også kan følge, hvilken retning du kører. Man kan dog vende den til noget positivt, i og med at ulykken på modsatte side også kan skabe langsom trafik i din egen side grundet nysgerrighed. Overordnet set og vigtigst af alt holder Saphe dig altså vågen, skarp og opmærksom i trafikken. Hvad mere kan man bede om?

Du kan læse mere om FDM’s test af Saphe Drive her (Køb Saphe billigt Drive her) og Jyllands-Postens test af Saphe One her (Køb Saphe One billigt her).

Kom til Saphe hjemmeside her

Hvorfor ikke bare hente appen?

Afslutningsvist må vi tage det uundgåelige spørgsmål op. Hvorfor ikke bare hente appen Fartkontrol.nu – som i øvrigt er udviklet af Saphe, og som fungerer glimrende?

Med Saphe investerer du også i din egen tid – og sparer strøm på din telefon, hvilket er de to største argumenter for at anskaffe dig apparatet. Med Saphe skal du ikke gøre andet end at starte din bil, hvorefter enheden selv registrerer bevægelsen og aktiverer sig selv. Du behøver ikke engang have appen åben, for at den fungerer. I modsætning til det skal du med en app hele tiden sørge for, at den er åben og aktiv, hvilket ikke kun æder af telefonens batteritid, men du er også tvunget til at huske at åbne den.

Alt det undgår du med Saphe, som kører helt automatisk. Så hvad venter du på?

Køb Saphe One+ her

Køb Saphe Drive Mini (uden abonnement, pris = 199 kr.)

Køb Saphe Drive Pro (uden abonnement, pris = 299 kr.)

Køb Saphe Drive Pro inkl. ventilationsholder (Inkl. 1 års abonnement, pris = 549 kr.)