Hjuldata – hvad er et mål (indpresning)?
Opdateret: 19/3-2019 Når du er på udkig efter nye stål- eller alu fælge til din bil, er der mange parametre…..
Står du i den unikke situation, at du skal ud og lease en bil, kan det være svært at finde hoved og hale i de mange skrækhistorier, der findes på nettet. Og man skal altså holde tungen lige i munden, hvis man skal kunne se igennem de mange myter og finde frem til de forhold, man rent faktisk skal være opmærksom på.
Vi har samlet tre af de myter, man bør se bort fra, når man leaser en bil. For selvom det kan være fristende at tro på alt, hvad der står på nettet, og man får at vide fra sine nærmeste, er det altså langt fra alt, der er helt rigtig.
Mange tror fejlagtigt, at man ikke kan komme af med den bil, man leaser, førend at leasingsperioden er slut. Men det er altså ikke helt rigtigt. I forbindelse med, at alle bilforhandlerne rundt i landet begyndte at tilbyde leasing, blev lovgivningen herom nemlig også lavet væsentligt om. Folketinget tog forbrugerens parti, og resultatet blev nedskrevet på en sådan måde, at det altid er muligt for den, der leaser at levere bilen tilbage.
Man skal dog bare være opmærksom på, at man muligvis ikke får kontantbetalingen tilbage. For selvom man leverer bilen tilbage, og kontantbetalingen egentlig er regnet for hele leasingperioden, er det også forhandlerens sikkerhed, hvis du skulle annullere din leasingaftale – hvilket også virker fair, hvis man tager bilforhandlerens briller på og kigger på, hvilken risiko denne løber.
Uanset om man leaser, køber eller lejer en bil, skal den af og til vedligeholdes på den ene eller den anden måde. Også i den forbindelse tror mange, at man selv står med alt dette, når man leaser en bil, men også her er der mange, der tager fejl.
I dag er det nemlig sådan, at utrolig mange leasingaftaler inkluderer ting som skift af dæk, vinduesviskere osv. Og det har de gjort, fordi de ved, at det er noget, som mange forbrugere ikke er gode til at få gjort ellers. Er man dog af den opfattelse, at man ikke er sikker, kan man altid spørge den pågældende bilforhandler. For det er i hvert fald muligt at få med i næsten enhver leasingaftale, hvor man i forvejen tegner forsikringer og finansieringsform.
Som med opsigeligheden blev det ved lovregulering af leasingreglerne aftalt, at forbrugeren ikke altid står for udbedring af alle bilens skavanker og småskader, når den bliver leveret tilbage.
Her blev det nemlig bestemt, at skader, der kommer naturligt i forbindelse med brug over en periode, ikke skal erlægges forbrugeren. Og på den måde er det altså kun ekstraordinære buler og skader, man står til at skulle betale, når man leverer den leasede bil tilbage. Og det er nok en af de myter, der skræmmer flest forbrugere væk fra en løsning med leasing – og det er en skam, for det er faktisk en ganske fin model, når det kommer til anskaffelse af bil.