Skrevet d. 20/02-2019 af biloplysninger

Fordele ved at lease

Der kan være mange fordele ved at lave en leasingaftale på en bil. Det kan både være af økonomisk karakter, eller rent praktisk for den der ikke vil have sorte fingre.

Når man laver en leasingkontrakt i dag, så vil det oftest være sådan at leasingfirmaet, er dem som forestår den service der skal laves på bilen, i den periode du har leaset bilen.

De tilbyder også rigtig tit at man kan få skiftet sine sommerhjul ud med vinterhjul, og tilbyder også at opbevare dem for dig i den periode du ikke bruger dem.

Når man leaser bilen, kan man derfor med fordel sige at man gerne vil have sommerhjul på bilen fra start af (vel og mærke kun hvis årstiden tillader det), så slipper man for at få det man kalder helårshjul på. Når så man kommer hen til tiden hvor der skal skiftes til vinterhjul, så skal bare bestille tid til hjulskift. Her skal man så komme med bilen plus et sæt vinterhjul man selv har købt.

Andre fordele ved at lease fremfor at købe.

En af de største fordele ved at lease en bil fremfor at købe den, er værditabet på bilen. En dyr bil har som regel et større værditab, og hvis man sammenligner en periode på 3 år, så vil man se at man har tabt mere i værditab på den købte bil, fremfor det beløb du har betalt for den leasede bil for perioden.

Et tænkt eksempel kunne være at du har en udbetaling på 5.000 kr på en leasingbil, herefter skal du betale 3.400 kr pr måned i 36 mdr. Samlet vil det give et beløb på 127.400kr

Købet af den samme bil vil lyde sådan her.

Bilens værdi er 230.000kr. Du låner pengene i et finansieringsselskab til en rente på 5.95%

Dette giver en månedlig ydelse på lånet på 3992 kr i 72 mdr.
Renterne for lånet bliver ca 57.500 kr, så det samlede beløb du skal betale tilbage er 287.500 kr.

Hvis man så laver et salg af bilen efter 36 mdr., som også er længden på leasingaftalen, skal man ikke forvente at få mere end 140.000kr for bilen.

Det vil sige at du skal betale 147.500 kr for at have bilen som du har købt i en periode på 3 år.

Hertil skal du så lægge vedligeholdelse og almindelig service på bilen du har købt

En anden fordel ved at lease

Nu vi er inde på det med service og vedligeholdelse, så indgår det jo også i leasingkontrakten, og er derfor heller ikke en ekstra økonomisk ting du skal forholde dig til. Her kører du bare ned til leasingfirmaet, og får lavet service på bilen. Dette kan også løbe op i flere tusinde kroner, som du ikke selv skal betale, og det er jo også værd at tage med i betragtningen, når du står overfor valget mellem at lease eller købe en bil.