Hjuldata – hvad er et mål (indpresning)?
Opdateret: 19/3-2019 Når du er på udkig efter nye stål- eller alu fælge til din bil, er der mange parametre…..
Model | BMW X3 |
---|---|
Årgang | 2004 - |
Krydsmål | 5 x 120 |
ET Mål | 46 |
Centerhul | 72,5 |
Bolt/Møtrik | B14x1,50 |
Bilforsikring kan være en dyr fornøjelse, og hvis du opnå den bedste forsikringspris har vi samlet nogle gode råd. For at opnå en god forsikringspris, både som ung og ældre, er det vigtigt du er klar til at forhandle og ringe rundt til en masse forsikringsselskaber.
I vores sektion omkring vægtafgift, grønejer afgift, eller registreringsafgift kan du læse alt om afgiften på køretøjet. Du kan på Trafikstyrelsens hjemmeside Hvor Langt På Literen eller på bilens registreringsattest, se hvor langt et køretøj er beregnet til at køre efter ECE-normen eller hvad bilens egenvægt er.
BMW X3 er en populær crossover-SUV fra BMW, som er blevet produceret i forskellige varianter siden 2004. Den bliver fortsat produceret i dag, og den nyeste generation, BMW X3 G01, så dagens lys på markedet i 2018.
I denne guide ser vi nærmere på de tre forskellige generationer af den kompakte luksus-SUV, som har solgt langt over 1,5 million eksemplarer siden starten i 2004. Det drejer sig om hhv. E83 fra 2004 – 2010, F25 fra 2011 – 2017, samt altså den nyeste og nuværende model, G01, fra 2018.
Oprindeligt – og stadigvæk – blev BMW X3 skabt som en mellemting mellem de mindre serier fra BMW, X1 og X2, og samtidig som en mere kompakt model af f.eks. bilerne fra X5- og X6-serien. Den blev designet til at konkurrere med bl.a. GLC-klassen fra Mercedes-Benz, Audi Q5, Volvo XC60, Range Rover Velar samt en række andre populære og potente crossover-SUV’s.
Den første BMW X3-model gik også under navnet E83. E83 var i produktion fra 2004 – 2010, hvor den blev afløst af efterfølgeren, BMW X3 F25.
X3 E83 blev første gang introduceret i 2003 ved Frankfurt Motor Show, og den blev præsenteret som den nye lillebror til BMW X5.
Den scorede forholdsvis godt i sikkerhedstests; ved Euro NCAPs såkaldte kollisionstest fik den fire ud af fem stjerner for personsikkerhed, fem ud af fem for børnesikkerhed samt en ud af fire stjerner for fodgængersikkerhed.
BMW producerede i alt 614.824 biler af E83-modellen, og den blev fremstillet i Graz i Østrig af Magna Steyr.
I 2011 tog den næste generation af X3 så over – den nyere model gik under navnet F25. BMW X3 F25 blev produceret fra 2011 – 2017, hvor den nyeste og nuværende version G01 tog over.
X3 F25 blev introduceret i 2010 til Paris Motor Show. Mens den tidligere model var blevet fremstillet i Østrig, så blev efterfølgeren flyttet til USA, nærmere bestemt til BMW’s amerikanske fabrik i byen Greer i South Carolina.
F25 var næsten på størrelse med storebroren, X5 fra E53-serien. BMW fremstillede lidt over en million biler af denne model.
Den allernyeste og nuværende X3-model hedder G01, den er fra 2018, og den er samtidig den tredje generation af den populære mellemstørrelses-SUV fra BMW.
G01 blev præsenteret i 2017 som den nyeste, moderne og optimerede version af crossoveren. Den blev designet af australieren Calvin Luk.
X3 fra 2018 er lavet som en plug-in hybrid med to forskellige 2.0 liters dieselmotorer, en ny generation af 3.0 diesel, også kaldet B57, samt en benzindrevet variant med turbo og seks cylindre.
Den tredje generation af X3 gør desuden brug af teknologier fra BMW G30 5-serien, som bl.a. byder på udendørs og indendørs LED-oplysning, BMW iDrive 6.0 system og en 12,5 tommers stor touchskærm til navigation, parkering mv.
Kigger man på nogle af de utallige tests og anmeldelser af den populære crossover-SUV, så er der nogle enigheder, der går igen, når det gælder fordele og ulemper ved X3.
Først og fremmest er der den klare fordel, at der er rigtig god plads på det midterste bagsæde i forhold til mange andre biler af samme kaliber. Det kan lyde af lidt, men det giver god mening særligt for børnefamilier, for hvem BMW X3 vil være en praktisk og komfortabel bil at køre på f.eks. bilferie i.
Derudover er bagagerummet ekstra stort og har en opbevaringsplads på hele 550 liter. Dette er vel at mærke i et stort og samtidig regulært bagagerum, hvor indretningen giver mulighed for nem og praktisk opmagasinering.
Bagagerummet svarer lidt til tilsvarende i en luksusstationcar, og sammen med den ekstra komfort på bagsæderne tangerer den tredje generation af X3 nærmest til en MPV-bil.
Når det gælder ulemperne, så kan nogle af designelementerne måske tælle lidt ned.
Der er bl.a. anmeldelser, der går på, at de to nyrer på fronten bliver så store, at de virker påklistrerede, samt at de samme kromtendenser som fra fronten også er tilstede og forstyrrer lidt i kabinen.
Her er bl.a. radioknapper og knapper til klimaanlæg lavet i krom, hvilket kan virke malplaceret i sammenhæng med resten af bilens look.
Du har dog mulighed for at vælge disse elementer i helt andre farver mod merpris, så det behøver ikke at afskrække dig helt, hvis du ellers havde haft kig på X3’eren.
Der er overordnet set lavet tre forskellige modeller af den nuværende BMW X3; det drejer sig om hhv. Rear – eller baghjulstrukket -, M Sport, og M40i med turbomotor.
Hvis vi kigger nærmere på motortyperne for både benzin- og dieselmotorerne i X3, så er der tre standardmotorer i hver kategori. Dem kan du se mere om herunder.
De tre benzinmotorer:
De tre dieselmotorer:
Bonus: Foruden de almindelige benzin- og dieseldrevne modeller, så har BMW også afsløret, at der kommer en el-version af den populære X3 – den lanceres i 2020, hedder BMW iX3, er den første i-model i en serie af allerede eksisterende BMW-bilmodeller, og den kører op til 400 km på en opladning.