Skrevet d. 26/03-2020 af biloplysninger
Skrevet i samarbejde med Online-lån.dk

Sådan finansierer du din bil bedst

En af de helt store udfordringer for mange, når de skal købe en ny eller en brugt bil, er at finde pengene til det. Det er desværre de færreste, der har penge nok på kontoen til at gå ud og købe en bil, uden at skulle tage et billån eller finde en anden form for finansiering.

Derfor er det relevant at vide, hvordan man finansierer sin bil på bedst mulig vis – da forskellen mellem den billigste og dyreste metode, kan betyde tusindvis af kroner enten sparet eller spildt.

Vælg et billån med lave renter og uden ekstra gebyrer

En af de første ting du bør undersøge, når du kigger på et billån til din nye bil, er renterne og hvilke gebyrer, der er forbundet med lånet. For selvom en rente kan være lav, kan man risikere at skulle betale alverdens store og små gebyrer, der ender med at gøre lånet meget dyrere end det måske så ud ved første øjekast.

Især ved billån er det vigtigt, at man finder et lån, som ikke kræver tårnhøje gebyrer for tidlig indfrielse. Dette skyldes, at hvis du sælger din bil, inden lånet er betalt af, skulle du gerne bruge pengene fra salget til at indfri dit lån. Sandsynligheden for, at det kommer til at ske, er relativ høj – også selvom du nu tænker, at du har din bil de næste 8 år eller mere.

Realiteten er nemlig, at man kan skifte job, stifte familie eller andet, der kræver at man skifter sin bil ud. Dette kan være svært at forudse, og man bør derfor undersøge muligheden for at finde et billån, der ikke koster ekstra, hvis det indfries før tid.

Et godt eksempel på sådan et lån, er DIBA billån.

Find pengene et andet sted

Du kan også overveje om du kan finde pengene til bilkøbet et andet sted. Det kunne eksempelvis være gennem familie eller venner. Typisk vil de være tilbøjelige til at låne pengene ud til dig med en lavere rente – eller måske ingen rente overhovedet.

Det kan være en super nem måde at spare en masse penge på – men det er rigtig vigtigt, at du sørger for at betale alle pengene tilbage til den aftalte tid. Man ser nemlig ofte, at udlån af penge mellem venner og familie er en af de største årsager til familiestrider og uvenskaber.

Vær klar over, at muligheden findes, men vær samtidig varsom – og overvej om det giver mening at låne fra familie eller venner i stedet for fra en låneudbyder.

Sådan finansierer du din bil bedst
Sådan finansierer du din bil bedst