Skrevet d. 09/08-2018 af biloplysninger

Når uheldet opstår

De danske veje er ikke altid sikre at befærde sig på. Der sker desværre færdselsuheld stort set på dagligt basis. Det kan ende tragisk og kan have store konsekvenser for det enkelte individ. Men hvad kan man gøre, hvis man kommer til skade, i forbindelse med en ulykke?

Krav på erstatning

Hvis man pådrager sig en skade i forbindelse med et færdselsuheld eller ens køretøj er totalskadet. Hvad skal man så foretage sig?

Hvis du kommer til skade, er der sikkert en rum tid hvor du skal være i kontakt med læger og sygeplejersker, blandt andet i forbindelse med noget genoptræning, hvis de skulle komme så vidt. Det er ikke sikkert man har overskuddet til at overveje sin økonomiske situation, men hvis man påføre sig en skade ved et færdselsuheld, har man altså krav på erstatning.

Din egen forsikring skal umiddelbart betale erstatningen. Dog hvis der er en der har forvoldt dig skaden, altså er skyld i uheldet, så binder den persons forsikringsselskab for erstatningsbeløbet som din forsikring har betalt dig(regres).

Hvis du har overholdt alle regler, også i forhold til din ansvarsforsikring, så har du altid krav på erstatning. Eftersom det er påkrævet at have en ansvarsforsikring, for alle køretøjer i Danmark, burde der ikke opstå problemer i forbindelse med din erstatningssag.   

Beløbet

Afhængig af skadens omfang på enten personen eller bilen, varierer beløbene for erstatning. Ifølge méngrads tabellen skal man som minimum have pådraget sig en skade der svarer til 5% méngrad før man kan få erstatning. Her måler forsikringsselskaberne ud fra méngraden og udregner herfra beløbet som du har krav på.

Igen varierer beløbet fra det enkelte individ. Nogle har forsikret sig selv for 1.5 mio. kr. hvor andre har en på 1 mio. kr. (kan både være højerer eller lavere) Dvs. hvis du pådrager dig en skade hvor méngraden eksempelvis ender på 8% og du er dækket ind for 1.5 mio. får du en erstatning på 120.000 kr .  

Det er vigtigt man tager fat i forsikringsselskabet forholdsvis hurtigt, grundet de ofte lange processer der er i forbindelse med en udbetaling på den størrelse. Opfølgning er også vigtig, så du dobbelt sikre at de har oprettet en sag i dit navn. Méngraden bliver hyppigst målt 1 års tid efter skaden er sket, når det omhandler personskadesager. Man skal altså vente et godt stykke, tid før man kan få pengene udbetalt.

Dog er sagen anderledes med bilen, fordi skaderne bliver målt på en anderledes måde. De bliver opgjort i forhold  til skadens omfang på bilen, og hvad det vil koste at få repareret, eller hvad bilens nuværende værdi er, hvis den bliver totalskadet.

Her variere beløbet også afhængigt af hvad du har tegnet af forsikring. Din bils værdi er det der bliver målt ud fra, prisen på en lignende model fra samme årgang er udslagsgivende for beløbet ud får i erstatning.