Hjuldata – hvad er et mål (indpresning)?
Opdateret: 19/3-2019 Når du er på udkig efter nye stål- eller alu fælge til din bil, er der mange parametre…..
Inden for leasing af bil findes der to forskellige typer af leasingkontrakter, hvilke er henholdsvis operationel leasing og finansiel leasing. Disse to leasingkontrakter er vidt forskellige på mange punkter, men der er også nogle få ligheder i begge leasingkontrakter. I mange tilfælde kan det være svært for den gennemsnitlige danskere at vurdere, hvilke leasingkontrakt der passer bedst til deres behov og ønsker til en leasingkontrakt. I denne artikel vil vi beskrive, hvad der karakterisere operationel leasing og finansiel leasing, samt hvilke ligheder der er i leasingkontrakterne. Når du har læst denne artikel, bør du kunne vurdere om operationel leasing eller finansiel leasing er den rette leasing for dig.
Operationel leasing er den leasingkontrakt du kender fra bilforhandlere, hvor du kan lease en helt ny bil. Med operationel leasing slipper du for alle bekymringer der kan være med, at eje en bil selv. Det vil sige alle udgifter til reparationer, service, bilsyn og så videre er alle nogle udgifter leasingselskabet står for i hele leasingperioden – du får altså total budgetsikkerhed med operationel leasing. I en operationel leasingkontrakt er der ofte inkluderet antal kilometer du må kører i perioden, hvis du skulle kører mere end det aftalte i leasingkontrakten, bliver disse kilometer oftest takseret til en højere takst. Når leasingperioden er slut skal du blot aflevere bilen tilbage til leasingselskabet, og evt. afregne for overkørte kilometer.
Finansiel leasing er den leasingkontrakt du typisk kender fra leasingselskaberne, der tilbyder leasing på brugte biler, der oftest har en markedsværdi på over 200.000 kr. inkl. registreringsafgift. Med en finansiel leasingkontrakt står leasingtager selv for alle udgifter der er i forbindelse med bilen i leasingperioden, hvilke f.eks. kan være reparationer, service, dækskifte, bilsyn og så videre. Når leasingperioden er slut, skal leasingtager som udgangspunkt selv stå for salg af bilen. I leasingkontrakten er der en indført restværdi, hvilke er den pris bilen skal sælges til når leasingperioden er slut. En finansiel leasingkontrakter minder mest af alt om at eje bilen selv, men der er dog nogle væsentlige forskelle.
Uanset om du vælger en operationel leasingkontrakt eller en finansiel leasingkontrakt, så er det i begge tilfælde leasingselskabet der har ejendomsretten over bilen i hele leasingperioden, og du som leasingtager betaler for at få brugsretten i leasingperioden. I begge leasingkontrakter skal du også betale månedlige leasingydelser og en evt. engangsydelse for at få brugsretten til bilen.