Hjuldata – hvad er et mål (indpresning)?
Opdateret: 19/3-2019 Når du er på udkig efter nye stål- eller alu fælge til din bil, er der mange parametre…..
De fleste virksomheder, med undtagelse af de helt små, råder over en eller flere biler, som de ansatte bruger til arbejdet i virksomheden. En gang i mellem kan det være nyttigt se på, om bilparken stadig svarer til virksomhedens behov. Det hjælper vi dig med her, så læs med og få gode råd.
I takt med at den grønne omstilling griber om sig, vælger nogle virksomheder at gå over til elbiler i de tilfælde, hvor det giver mening. Også andre ændringer i bilparken kan dog være fordelagtige for virksomheden.
Således kan man se på, om det er nødvendigt at beholde virksomhedens lastbil, eller om det giver bedre mening at købe transportydelserne ude i byen hos et fragtfirma. Det kan være dyrt at have en lastbil stående, som man kun bruger ganske lidt, for der skal stadig betales registreringsafgift, forsikringer m.m. Har man kun brug for en gang i mellem at transportere en palle med sider, kan det lade sig gøre i en mindre bil end en lastbil.
Også et par løfteborde kan man ofte få plads til i en mindre bil som eksempelvis en varevogn, og det kan derfor være værd at se på, om man kan skalere bilparken ned og på den måde spare penge. Her bør man være opmærksom på, at små varevogne har en grænse for, hvor tunge ting de kan og må køre med. Det er uhensigtsmæssigt, og ikke mindst farligt, for bagudkørende bilister, hvis bunden går ud af varevognen mens man kører i fuld fart ud ad motorvejen, fordi løftebordet var for tungt.
I en typisk produktions- eller handelsvirksomhed har sælgerne en firmabil, de kører rundt og besøger kunder i. Her kan man undersøge, om det er billigst at eje eller lease bilerne, og om nogle af dem skal skiftes ud. Hvis man vil være miljørigtig, kan man overveje elbiler og således bidrage til udfasningen af fossile brændstoffer, som belaster CO2-regnskabet så meget.
Udskiftningen til elbiler skal naturligvis ske ud fra et ønske om at mindske klimaforandringerne, men har man først valgt at gøre det, bør man ikke undlade at bruge det i sin markedsføring. Her kan man fortælle kunderne, at man nu kører grønt og på den måde sende et signal om, at man er en moderne virksomhed som tager ansvar for samfundet og den omkringliggende verden.
Nogle virksomheder kræver ligefrem af deres leverandører, at de opfylder specifikke miljømæssige krav, herunder eksempelvis elbiler, og så er der ingen vej udenom. Man kan dog lige så godt begynde at overveje det og slå til, mens der er en skattemæssig fordel ved at købe en elbil frem for en benzin- eller dieseldrevet.